Historisk fodtøj fra de californiske strande
Nogle brands hægter sig blindt på tidens modetendenser. Andre skaber dem selv. Og hos Butler Loftet ved vi godt, hvilken af de to tilgange, vi synes bedst om. Et af de brands, der har formået at genopfinde begrebet hjemmesko og gjort dem til en naturlig del af en personlig stil, er amerikanske UGG.
Fra stranden og op på den internationale modescene
Brandet opstod ud fra surfernes behov for at holde fødderne varme ved kysten om morgenen, når de kom op af vandet. Et forholdsvis simpelt behov, som kan løses af bløde materialer, slip-on-funktionalitet og et design, der gør skoene lette at have med og tage på, når man har brug for en hurtig løsning. Ikke kun på kolde dage, men året rundt.
Fra én surfers støvler til et stilikon
Historien begynder helt specifikt i 1978. Den australske surfer Brian Smith har nogle fåreskindsstøvler med til et populært surf spot i det sydlige Californien. Her opdager man hurtigt, at støvlerne er perfekte til at få varmen i fødderne tilbage efter en tur på bølgerne. Med tiden begyndte surfernes stil at sprede sig til bybilledet og blev et symbol på afslappet, sporty cool.
Eksklusiv velvære til kvinder og mænd
De mest oplagte stylingmuligheder tager udgangspunkt i det tilbagelænede og en casual æstetik, som sagtens kan være stilfuld. Skoene ses derfor ofte brugt med alt fra denimshorts og hvide T-shirts til oversized hoodies. På grund af den karakteristiske silhuet kan du for eksempel kombinere et par UGG-sneakers med en af dine kjoler for at skabe en nærmest flabet kontrast med masser af attitude til en særlig anledning, når du vil vise lidt attitude.
Et stykke modehistorie med karakter
UGG holder hårdt fast i sine rødder og bevarer en tydelig identitet. Det har modeverdenen bidt mærke i. Og gennem højprofilerede samarbejder, en urokkelig forbindelse til de grundlæggende værdier og surferhistorien er det lykkedes UGG at få en velfortjent æresplads på den nuværende modescene. Derfor ser man ofte unge, stilbevidste med et par varme bamsestøvler fra UGG, på trods af at brandet har næsten et halvt århundrede på bagen.
Fremstillet af lækre materialer, der gør det behageligt for fødderne hele dagen
Materialer som læder og gummi får lov til at stå tydeligt frem i varme, nostalgiske farver, som den klassiske chestnut, der er meget kendetegnende for brandet. Fåreskindet med den uldne inderside er med til at skabe den helt særlige komfort. For foret er umanerligt blødt, og den naturlige uld lader fødderne ånde, så de ikke bliver for varme og bliver svedige. Mange vælger derfor at bruge deres UGG-sko uden strømper.
Let at style – lige som du vil
UGG-fodtøj er et classic design, der kan kombineres med lidt af hvert. I den helt klassiske beige eller brune model bliver skoene på deres egen vis til et statement piece, som fungerer perfekt sammen med et par tidløse jeans. Men du kan også overveje at kombinere dem med lidt mere formelle styles, hvis du er frisk på at eksperimentere med din stil.
Er du på jagt efter en ikonisk bestseller fra UGG, kan du shoppe den online her i din størrelse. Du er også velkommen til at besøge vores fysiske butik i Aalborg C. Her kan du mærke forskellen selv. UGG beviser, at man ikke behøver råbe højt for at blive bemærket. Det ses i alle modeller fra de ultrabløde hjemmesko til UGG Lowmel-modellerne, som er en funktionel hybrid mellem en sneaker og en støvle med det velkendte uldfor.
Personlig rådgivning - i butikken og online
Vores personale giver dig gerne personlig rådgivning om klædelighed og stil. Og bor du ikke i nærheden af Aalborg, kan du finde inspiration på vores sociale medier og i vores blogunivers The Edit. Bestiller du fra webshoppen, sender vi naturligvis hurtigt, så du snart kan få glæde af dine nye UGG-sko.