Unisex

CONVERSE

Made to be worn your way. Converse har bevæget sig fra basketball court til et globalt sneakerikon. Chuck Taylor, klassisk canvas og det karakteristiske All Star-design møder nye colourways og moderne fortolkninger - tidløse sneakers med rødder i sport, streetwear og culture.

Filtre 4 produkter

Sorter efter

Læs Converses historie og bliv klogere på hvordan du passer på din Converse-sko samt vores bud på hvordan man styler sine Chuck 70 High- og Low-top til dig der søger inspiration og viden. Efter læsningen ved du hvordan du holder dine sneakers friske og har fået inspiration til hvordan du kan bruge dine nye eller gamle sneakers.

Historien bag Converse-sko og navnet Chuck Taylor All Star

Converse blev grundlagt af Marquis Mills Converse i 1908 i Malden, Massachusetts. I begyndelsen lavede virksomheden gummifodtøj, men i 1917 kom den første Converse-sko designet til basketball: Non-Skid. Den blev senere lanceret i mørkt canvas under navnet All Star – og blev starten på en sko, der siden fandt vej langt uden for banen. Trods en konkurs i 1929 har Converse formået at udvikle sig på ny, gang på gang. Det skyldes deres eksperimenterende tilgang og innovative kerne.

Converse har gennem årene eksperimenteret med forskellige design- og materialevalg, som ligger til grund for de designs man kender i dag såsom One Star, All Star Leather, CONS Chuck Taylor All Pro Leather / Suede og collaborations med Jack Purcell og fashion designere som Comme des Garçons PLAY og JW Anderson. Disse samarbejder og kendte silhuetter har ført til at Converse i mere end 100 år stadig er en fast bestanddel i streetwear kulturen og populær til hverdagsbrug og casual styling. På globalt plan siges det, at der sælges et par Converse-sko hvert 43. sekund, hvilket gør Converse til en af de mest solgte og genkendelige sneaker silhuetter. Det understreger vigtigheden af Converse for sneaker branchen. Igennem 1950’erne og 1960’erne var Converse det mest brugte brand på basketballbanen, men i 1970’erne kom der stærk konkurrence fra brands som Nike og Adidas. I 2003 blev Converse solgt til Nike for 309 millioner USD, som siden har ført brandet i den retning som Converse er på nu.

Chuck Taylor kom til Converse som sælger i 1922 og rejste rundt i USA for at promovere skoen som basketballspiller og træner. Hans input var med til at videreudvikle skoens støtte og fleksibilitet. Hans indsats for skoens fleksibilitet og støtte var så markant, at Converse i 1932 tilføjede hans ikoniske underskrift til ankelmærket. Dermed blev skoen verdens allerførste signatur-sneaker – et stykke unik sportshistorie, der i dag er et ikon i modebilledet. 

Har du ikke en Converse Chuck 70, kan du hos Butler Loftet finde et sortiment af Converse Chuck 70 Hi (High)- og Low top. Tilføj en klassiker i garderoben, du får gratis fragt ved køb på over 600 kr.

Hvad er forskellen på Converse Chuck Taylor All Stars og Converse Chuck 70?

Selvom de ved første øjekast ligner hinanden, er Chuck 70 en opgraderet udgave af den oprindelige Chuck Taylor All Star fra 1970'erne. Forskellene har stor betydning for både komfort og udseende:

  1. Chuck 70 er fremstillet i et tæt og kraftigt 12 oz bomuldslærred modsat det tyndere lærred på standardmodellen. Det gør, at skoen holder sin form bedre, rynker mindre og har en længere levetid.

  2. Mellemsålen på Chuck 70 er en smule højere og udført i en lakeret, vintage-off-white gummi i stedet for den helt rene, matte hvide gummi. Den blanke finish afviser skidt bedre og giver et mere eksklusivt retro-look.

  3. På siden af vristen finder du de karakteristiske ekstra stikninger, som oprindeligt blev syet på for at forstærke skoen under basketballkampe. Bagsiden af hælen har det originale sorte 70'er-trestjernede logo.

  4. Indvendigt er Chuck 70 udstyret med en tyk, stødabsorberende OrthoLite-indersål med ekstra svangstøtte. Du får dermed en klassisk sneaker, du reelt kan gå i en hel dag uden at få ømme fødder.

Uanset hvilken model du vælger, får du den karakteristiske gummisål, som er lavet af naturlig gummi. Converse-sko er udstyret med lærredsoverdele som sikrer åndbarhed og fleksibilitet til foden. Opgraderingen sikrer ekstra god komfort i skoene, hvorfor der trods den lange historie ikke har været et bedre tidspunkt at gå i en Converse-sko end der er nu.

Sådan passer du på dine Chuck 70s:

Som de fleste sko, skal man tage sig godt af sine Chuck 70, for at  de bevarer den oprindelige farve. Derfor anbefaler vi at:

  1. Du imprægner dine sko allerede fra dag ét.

  2. Du rengør det lagrede gummisål regelmæssigt med en mikrofiberklud og en mild opvaskesæbe eller brug et rensesæt hvis du har sådan et. Undgå at bruge genstande med hård tekstur såsom en svamp, da det kan ridse dine sneakers.

  3. Du aldrig putter dine Chuck 70 i vaskemaskinen, da det kan ødelægge lærredet. Får du snavs på dit canvas, kan du i stedet bruge en blød børste med lunkent vand i kombination med tekstilvaskemiddel. Det er den sikreste metode til at holde dine sko rene. Lad derefter skoene lufttørre og undgå at sætte dem i nærheden af sollys eller en radiator, da det kan få gummisålen til at sprække eller krympe lærredet.

Styleguide: Converse Chuck 70 Hi- & Low Tops

I denne guide får du inspiration og tips til hvordan du kan style dine nye Converse Chuck 70. Ejer du allerede et par, kan du bruge det her som inspiration til at finde dine Converse frem fra din garderobe igen. Vi starter med at se forskellen på modellerne.

Chuck 70 Hi Top eller Chuck 70 Low Top? 

Hvad kendetegner Chuck 70 Hi Top?

Hi-Top modellen er den originale Converse silhuet og byder på All Star logoet og en hævet kant omkring anklen. 

Hvad kendetegner Chuck 70 Low Top?

Low-Top modellen byder på en lav kant ved anklen og skaber derfor et mere sommerligt udtryk. Her får du stilmæssigt det, en canvas sko er kendt for. 

Begge modeller er opbygget traditionelt som en canvas sko. Det er her den kendte holdbarhed og stærke konstruktion stammer fra. Designet “Chuck 70” har taget inspiration fra vintage looket, men tilbyder moderne komfort og er lavet af kvalitetsmaterialer.

Sådan styler du Chuck Taylor 70 Hi Top

De ikoniske sneakers er alsidig i flere sammenhænge og kan både styles op og ned til forskellige outfits. Derfor er det relevant først at definere hvad du gerne vil opnå med dit look og hvornår det skal bruges. Her kommer din egen kreativitet også i spil.

The Everyday Look

Converse-sko er dem, man ofte ender med at tage frem når hverdagen er travl og man bare skal have noget på. Det skyldes, at de fleste casual hverdagslooks passer godt med enten den sorte eller den beige model.

Begge modeller komplimenterer jeans i blå eller sorte nuancer. Derudover fungerer de også godt til habitbukser eller chinos. Især buksernes crop og pasform, kan have betydning for udtrykket. 

Bærer du bukser eller jeans som går 2-3 cm over logoets placering får du et look som viser detaljerne på skoen frem. Man ser logoet og et stykke af snørebåndene. 

Bærer du et par wide leg jeans eller bukser, vil spidsen være i fokus. Dette udtryk læner sig op ad The Streetwear Look.

Som overdel til hverdagen fungerer en basic t-shirts lige så godt som et lag-på-lag look. Dit valg afhænger bl.a. af vejret. Et lag-på-lag outfit kan bl.a. indeholde en oversized skjorter eller en striktrøje. Færdiggør looket med en jakke som passer til sæsonen. I overgangsperioder kan du se på canvas jakker og om vinteren kan du bruge dunjakker.

Generelt vil farver som brun, grøn og blå være gode kombinationer til at skabe styles du har lyst til at bære hver eneste dag med dine Chuck 70 Hi Top. 

The Streetwear Look

Læner din personlige stil sig op ad streetwear, kan du bruge Chuck 70 Hi Top til flere dele, da skoen er nem at tilpasse til forskellige stilarter. Kombiner skoene med brede bukser i en simpel farve eller med camo print. Brug jeans fra ALIS eller A.P.C. som fås i straight fit og baggy pasformer. Du kan også bruge løse shorts til at skabe den samme effekt og samtidig vise den høje kant frem med et par hvide tennissokker. Dette look passer især godt ind i skateboarding miljøet hvor Converse især er en populær model til skating og andre afslappende aktiviteter. Brug f.eks. boxy t-shirts fra Bareen, jerseys fra Adidas, eller oversized skjorter fra Woodbird til at fremhæve det cool street look. Brug også hoodies fra Carhartt WIP.

The Formel Look

For at skabe et formelt look kan du bruge habitbukser i enten brun eller sort, da disse komplimenterer begge Hi Top modellerne. Benyt en basic t-shirt i almindelig pasform og sæt den ned i bukserne. Bær gode accessories såsom bælter, ringe eller ure. Det giver et look af underspillet luksus. 

Du kan bygge videre på det herfra og kombinere det med f.eks. en blazer, canvas jakke eller den klassiske skjorte-og-sweater kombination.

Sneakers er generelt blevet mere mainstream at kombinere med sit fine tøj, da det er med til at du stadig har det komfortabelt.

Sådan styler du Chuck Taylor 70 Low Top

Hvor Hi-Top modellen har sin faste plads i garderoben året rundt, er Chuck 70 Low Top bedst i de varme måneder. Den lave ankel profil giver et lettere, luftigt udtryk og åbner op for helt nye muligheder for at lege med strømper, crops og shorts.

The Summer Look

Ligesom Hi Top modellen er Low Top modellen en sko man rækker ud efter i hverdagen. Den kan mange af de samme ting som Hi-Top modellen og passer til de samme farver. Forskellen ligger i den lave kant, som gør anklen mere synlig. Går du oftest i bukser som falder ned over dine sko, er det ikke den store forskel, men går du i bukser med et crop som sidder højere oppe, vil du kunne opnå nye udtryk.

Er dine bukser eller jeans cropped højere oppe kan Chuck 70 Low Top fungere med forskellige farver af sokker, da det ekstra mellemrum viser anklen frem. Det kan du bruge til at style sokken med din overdel eller lade dine sokker være et stand-out element. Du kan også bruge no-show sokker som er sokker der ikke er på anklen, men rundt om foden. Det gør det muligt at vise din ankel frem. Er du ikke så meget til ankelsokker og farvede sokker, fungerer et helt almindeligt par hvide tennissokker også. 

Sæt underdelen sammen med en helt enkel t-shirt i bomuld eller hør, og smid en let overshirt eller en tynd strik over skuldrene til de køligere sommeraftener. Lyse, naturlige nuancer som sand, olivengrøn, off-white og lys vasket denim er med til at løfte dit outfit.

The Streetwear Look

Hvis du er til streetwear, er Low Top modellen et godt lærred til at skabe kontrast og volumen. Her kommer shorts for alvor til deres ret. Kombiner skoene med rummelige denimshorts eller afslappede sweatshorts, der slutter lige over knæet. Til dette look kan du også bruge strømperne som en detalje. Et par kridhvide tennissokker trækker tråde til klassisk skaterkultur og giver en sportslig kontrast til skoens udtryk. For at gøre stilen mere personlig kan du udforske Converses forskellige modeller som byder på forskellige mønstre som camo. Denne sneaker er også tilgængelig på vores webshop.

Foretrækker du bukser frem for shorts til dit streetwear-look, kan du vælge et par ultra brede baggy pants, som lader sålen og den markante gummisnude stå alene tilbage. Fuldend looket med en boxy t-shirt eller en oversized skjorte med lange eller korte ærmer. Du kan tilføje en kasket, som passer til dine sko og på den måde binde hele looket sammen.

The Formel Look

Chuck 70 Low Top kan også løfte et formelt outfit. Den lavere silhuet gør den ideel til sommerens fester eller arbejdsdage, hvor du vil være velklædt uden at virke for stiv i det.

Sæt dine Low Tops sammen med et par habitbukser eller hørbukser. Vælg et par bukser med et præcist, skarpt crop, der lader ankelknoglen ane. Parret med no-show-sokker giver det et rent og moderne udtryk. Hvis du gerne vil have et mere klassisk look, kan du vælge en tynd, farveafstemt strømpe i mørkeblå, grå eller råhvid bomuldsstrømpe, der matcher skjortens nuancer.

Fuldend det formelle look med en velsiddende t-shirt, kombineret med en blazer eller skjorte. Tilføj simple læder accessories som et bælte og et ur for at fuldende følelsen af afslappet luksus.