E-commerce Assistent

Er du vores nye E-commerce assistent?

Har du erfaring med e-mail marketing og eventuelt e-commerce? Er du ambitiøs, og kan du tage ansvar? Hos Butler-loftet i Aalborg søger vi en E-commerce assistent som trives med at arbejde med e-mail marketing og vedligeholdelse af B2C webshop.

Hvem er du?

Du har indgående kendskab og erfaring med især e-mail marketing samt vedligeholdelse af webshop, herunder opdatering af indhold, kategorier mm. Du er typen, der kan lide at have mange bolde i luften og holde styr på dine arbejdsopgaver og samtidig være en del af et mindre team hvor sammenhold er en vigtig del af arbejdsdagen.

Som person er du analytisk, struktureret og har fokus på eksekvering, optimering og vækst.

Vi ser gerne, at du:

  • Har min. 1-2 års erfaring med e-mail marketing
  • Har erfaring fra webshop eller bureau
  • Har overblik og kan planlægge
  • Kan holde en plan og eksekvere den
  • Har gerne erfaring med Klaviyo, automatiserede flows og/eller Shopify, er det en klar fordel.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Ansvarlig for E-mail marketing, herunder både flows samt kampagne mails
  • General analyse af e-mail som salgskanal
  • Opdatering af layout/indhold på webshoppen, vedligeholdelse samt oprettelse af kategorier og menuen, så der er en rød tråd imellem webshoppen samt planlagte kampagner og fokusområder.

Det skal du glæde dig til, når du arbejder hos os:

Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job som en af nøglepersonerne i et team med store ambitioner. Du kommer til at arbejde med ca. 7 engagerede kollegaer, hvor en uformel, åben og ærlig dialog bidrager til din faglige udvikling. Ydermere kan du se frem til et godt kollegaskab, godt og humørfyldt miljø.

Løn efter kvalifikationer.

Er det dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig snarest. Send os din ansøgning og CV til mek@butler.dk

Vi leder efter en, der kan tiltræde hurtigst muligt eller per januar 2023.